Besøg også Galleri Christoffer Egelund
Kurv 0

Ida Kvetny

Ida Kvetny (f. 1980) er kendt for at skildre et enestående og originalt drømmeunivers fyldt med fantasifigurer og stærke farveflader. I de seneste fem år har den talentful- de unge kunstner eksperimenteret med forskellige konstellationer indenfor skulptur, maleri, animation og tegning for derigennem at undersøge maleriet som medie; dets muligheder og begrænsninger. Motivisk er hendes malerier en eksplosion af former, overlappende flader, psykedeliske mønstre, signalkraftige farver, dyr og ansigter. Værk- erne indbyder til en rejse igennem en række visuelle labyrinter i lighed med internettet, der inviterer til et utal af mere eller mindre kontrollerede billedindtryk. Imens myten om Jason blev mundtligt overleveret og nedskrevet, så spørger Kvetny bl.a. her til, hvorvidt det er tilfældigt, hvilke historier der gemmes og overleveres i vores informationsteknol- ogiske samfund.

Ida Kvetny bor og arbejder i København. I 2007 tog hun en Master i Fine Art fra Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hendes værker har bl.a. været vist på udstillingen ”Comix!” (2007) på Brandts i Odense og på den store samlerudstilling ”Mad Love” (2007) på Arken Museum for Moderne Kunst. Herudover har hun bl.a. udstillet på Holstebro Kunstmuseum, Charlottenborg Kunsthal, Museum of Art, Seoul National University og i en lang række gallerier. I foråret 2012 blev hun optaget i Kraks Blå Bog, og i den nærmeste fremtid kan man bl.a. opleve hendes værker hos Torrance Art Museum, Los Angeles og hos Munch Gallery i New York.